Aborren er en glubsk fætter. Videoen her viser en stakkels løje, som ender i maven på en sulten aborre. Filmen er optaget i et 700 liters akvarie under svag belysning
Mine akvarie eksperimenter endte med denne lille sekvens efter mange timers optagelse for at få det helt rigtige øjeblik i kassen. Hvilket lykkedes til sidst.

Aborren blev dog aldrig helt tryg ved at der befandt sig menesker i rummet. Helt umulig blev den, hvis der var noget der bevægede sig hen over akvariet. Så blev den helt rundt på gulvet og flygtede i panik, hvilket resulterede i at den hamrede fra side til side i akvariet. Når jeg kom ind i rummet gik den i skjul bag rødder og sten. Den ville meget gerne kline sig helt op af rødderne. Men hvis jeg blev i rummet et stykke tid, så kom den ud af sit skjul og så det var muligt at observere og filme.

Aborren sluger helst sit bytte bytte forfra. Ni ud af ti gange sluges småfisk med hovedet først, men ind imellem sker det, at de sluger den med halen først. Aborren er i stand til at sluge skaller, som er større end 2/3 af den egen længde. Jeg har set aborrer fordøje så store skaller, at skallens hale stak ud af munden på den i længere tid.

Aborren har ikke deciderede tænder som mange af de andre hjemlige rovfisk. Mundhulen er besat med meget små tænder, som er svagt bagudrettede. Aborren kan derfor ikke spidde eller fastholde bytte som sandarten eller gedden. Aborren sluger istedet føden i én mundfuld og synker i samme bevægelse. Den angriber gerne byttet skråt bagfra i den blinde vinkel. Den åbner sin enorme mund så hurtigt, at der skabes et stort vakuum. Herved sluges byttet med hovedet først, hvor det holdes fast og sluges helt i næste bevægelse. Dette undertryk er meget voldsomt. Når aborren i sensommeren jager løjer eller smelt, så kan du høre de voldsomme "swop" fra aborrer, som forsøger at sluge deres bytte i overfladen.